Om leona
Jeg følte mig i mange år væk fra mig selv, som om jeg ikke kunne genkende, hvem jeg var. Men så stødte jeg på numerologien, og den blev startskuddet til at genfinde mig selv.
Efter mit møde med numerologien måtte jeg bare selv have uddannelsen! Jeg blev færdig som numerolog i 2020, og har arbejdet med numerologien siden. Efter jeg blev færdig har jeg uddannet mig indenfor Human Design, og har desuden også en Theta Healings uddannelse bag mig.
Jeg har forelsket mig i essens værktøjerne og at hjælpe dig med at skabe den transformation du længtes efter – uanset om det er i relationen til dig selv, eller til dine børn og din familie! Så er det DET, som redskaberne kan. Give dig de strategier og værktøjer du mangler, for at se det fulde billede og gå ud og skabe det liv du drømmer om!
Privat bor jeg i Aalborg sammen med min mand, som jeg har været sammen med i 10 år – og vores hund, Shadow. Jeg nyder gåture, nørderi, twerking, diverse kreative projekter og en god serie på sofaen.
Min tilgang
Jeg arbejder ud fra en tilgang om, at ingen er ens. Alle er unikke og har forskellige behov og ønsker for deres liv. Derfor ser jeg det som min fornemmeste opgave at tilrettelægge mit arbejde, så alt er skræddersyet til dig. Fordi jeg tror på at jeg med den tilgang skaber den bedste grobund for din personlige udvikling og rejse.
Jeg arbejder mest med numerologien, men kombinerer den med nogle helt essentielle redskaber fra Human Design, fordi de to ting komplimentere hinanden og tager det hele til the next level – and that’s where we wanna go!